Blog

Earth Overshoot Day

PÃ¥ færgen fra Sjælland kommer jeg tilfældigt til at sidde ved siden af en glad mand midt i trediverne og hans lige sÃ¥ glade kollega. Mændene har tydeligvis succes. De er ansat i en virksomhed, der sælger tøj som danskerne ret beset ikke rigtigt har brug for, da garderoben allerede er fyldt. Tøj, som produceres langt fra Danmark, og sælges i den type butikker, der skifter alt deres interiør ud hver femte Ã¥r fordi de kan og fordi det ifølge deres analytikere skaber flere kunder. Jeg kan høre pÃ¥ den…

Det obligatoriske Energisyn kan sætte skub i energieffektiviseringerne

I 2012 vedtog EU det meget danskinspirerede Energisparedirektiv, der blandt andet skal skabe besparelser i Europæisk Erhvervsliv. En af de mere mÃ¥lrettede tiltag, der er kommet ud af direktivet, er loven om tvunget Energisyn hos alle store virksomheder og disses datterselskaber. ”Store” lyder mÃ¥ske ikke af mange i en dansk kontekst, men i Danmark taler vi alligevel om en 700 – 800 stykker. Bekendtgørelsen, der regulerer hvem, hvornÃ¥r og hvorfor kan for den nysgerrige læses her og gÃ¥r i korthed ud pÃ¥, at hele virksomhedens energiforbrug skal kortlægges, mulige besparelser…

Energimærkerne er kun den halve diagnose

Et indlæg af Kurt Othendal Nielsen, Siemens som fortsættelse af energieffektiviseringens rigtige konger Jeg tror ikke at der findes en kommune eller virksomhed med respekt for sig selv, der ikke er i gang med at reducere deres energiforbrug. Det bedste de kan, og med de midler og kompetencer de har. Imidlertid er der plads til betydelige forbedringer; – fundamentet for de fleste energirenoveringsprojekter er de lovpligtige energimærker. Vores erfaring er, at de meget sjældent viser det fulde besparelsespotentiale. Simpelthen fordi analysen ikke er detaljeret nok. En dygtig læge vil sige…

Energieffektiviseringens rigtige konger

Politikerne skaber visionerne! Nuvel. Men handlingerne lader ofte vente pÃ¥ sig og nÃ¥r først de visionære tal er meldt ud (20/20/20 eller fossilfri i 2050) melder den grÃ¥ hverdag sig. Den, hvor der skal eksekveres. Det er ikke nær sÃ¥ sjovt som at definere mÃ¥lene og skÃ¥le pÃ¥ fremtiden. Jeg sad engang til møde med en teknisk direktør for en mellemstor dansk kommune. Kommunen havde tiltrÃ¥dt den sÃ¥kaldte ”Kurveknækkeraftale” med Elsparefonden, men den tekniske direktør kunne hverken huske, hvornÃ¥r den var tiltrÃ¥dt eller hvor stor en procentdel af deres elforbrug,…

Sådan får den Grønne Investeringsfond succes

Den Grønne Investeringsfond, der etableres i 2015 er et regeringsinitiativ til fremme af energieffektivisering og vedvarende energi. Fonden skal kunne lÃ¥nefinansiere VE og energieffektiviseringsprojekter med op til 60 % af lÃ¥nekapitalen i op til 25 Ã¥r. Den kan bÃ¥de lÃ¥ne ud til SMV’er og til store virksomheder. Dermed har den en lidt bredere tilgang til markedet end vækstfonden, som den administreres af. Den Grønne investeringsfond skal forsøge at sætte skub i markedet for energieffektivisering ved at tilbyde lÃ¥n til projekter, der ikke ville være blevet til noget uden fondens eksistens….

NÃ¥r ESCO bliver til EPC, bliver det attraktivt for det offentlige

Hvorfor bliver kommunerne og regionerne ved med at kalde EPC projekterne for ESCO og hvorfor bliver leverandørerne af ESCO og EPC ved med at lade dem gøre det? Hvad er det, der er sÃ¥ svært? Hvis vi skal bestille en rejse eller købe et stykke elektronik sÃ¥ tilbydes vi samme type koncepter, som pÃ¥ energirenoveringsmarkedet og her forstÃ¥r vi dem godt. EPC tankegangen: Vil du have en forsikring oveni? Nej tak, jeg er forsikret eller jo tak, det ville være rart med lidt ekstra tryghed. ESCO tankegangen: Skal du have…

ESCO projekter giver sundere børn og færre sygedage

Der er penge, teknologi, hÃ¥ndværkere og kloge hoveder, der savnes bare en beslutning At skabe bedre vilkÃ¥r for tusindevis af skolebørn og deres lærere kræver bare, at politikerne har mod til at skrive under pÃ¥ en ESCO kontrakt til en 4 – 8 mill. kr. pr. skole og forpligte sig til et samarbejde med en ESCO partner i 15-20 Ã¥r. NÃ¥r de ikke har mod til dette skyldes det nok mangel pÃ¥ viden, for de samme politikere skriver gladeligt under pÃ¥ stadionprojekter, multihaller og nye skoler til over 100 millioner…

Dårlige udbud kan undgås med teknisk dialog

Tilpasset indlæg baseret pÃ¥ artikel skrevet af Teo Geer for EnergiMidt og bragt i KTC bladet maj 2013 Hvorfor er sÃ¥ mange kommuner og regioner bange for den tekniske dialog eller markedsudredning som den ogsÃ¥ kaldes? Hvem har gjort dem sÃ¥ forskrækket, at de ikke tør invitere pÃ¥ kaffe og blødt brød, fordi de er bange for at udelukke dem, de gerne vil tale med? Det er gennem dialog at kommuner og regioner kan fÃ¥ den nødvendige viden om ESCO projekterne og blive klædt pÃ¥ til at møde bygherrerÃ¥dgiveren, der…

Hvor længe skal et ESCO projekt holde?

Tilpasset indlæg baseret pÃ¥ artikel af Teo Geer, skrevet for EnergiMidt og indrykket i KTC bladet januar 2013 Et ESCO-projekt holder som et minimum i kontraktens levetid. ESCO-leverandøren stiller nemlig garanti for besparelserne og vil derfor gøre alt for at sikre, at der spares den aftalte mængde energi indenfor den aftalte periode. Men der er mange mÃ¥der at nÃ¥ mÃ¥let pÃ¥ – og ESCO-projektet kan nemt blive genstand for spekulation, hvis ikke aftalen tager højde for dette. NÃ¥r kommunen aftaler et ESCO projekt med en ESCO-leverandør, har kommunen en formodning…

Derfor har ESCO projekter svært ved at konkurrere med Vindmøller

Finansiering af energiprojekter – vindmøllerne vinder I et ESCO projekt udført af en ESCO virksomhed som f.eks. EnergiMidt , er det hensigten, at virksomheden til fulde stÃ¥r for projektets økonomi frem til det første Ã¥r efter endt implementering. PÃ¥ dette tidspunkt er det muligt at dokumentere, at besparelserne opnÃ¥s i forhold til beregninger og hermed kan forrentning og risiko fastslÃ¥s og projektet kan finansieres/ sælges /overdrages til en finansiel part. Nye projekter vil sÃ¥ledes belaste ESCO virksomhedens økonomi med de eksterne omkostninger samt de omkostninger, der afholdes af eget personale….